Servicerådgiver til Billund
Vi søger en servicerådgiver til Billund
Vestjysk Banks filial i Billund oplever stor kundetilgang og højt tempo. Derfor søger vi en kompetent servicerådgiver til at styrke vores team og håndtere de mange spændende opgaver. Som servicerådgiver bliver du en central del af vores rådgivnings- og serviceteam.
Du vil indgå i et team med 1 anden servicerådgiver samt flere privatrådgivere og kolleger under uddannelse. Billund er et markedsområde i vækst med et spændende kundegrundlag, der tæller gode kundeemner, der inkluderer både expats og danske kunder.
Jobbet bliver at
Som servicerådgiver vil du være rådgivernes forlængede arm. Du får ansvaret for at sikre at den rigtige dokumentproduktion til back-office samt at være tovholder på, at alle forudsætninger er overholdt/godkendt samt at sikkerheder, lånedokumenter mv. etableres.
- Udarbejdelse af skat- og rådighedsberegninger, formueopgørelse og dokumentproduktion
- Assistere ved boligkøb/salg
- Udarbejdelse af lånesager før bevilling
- Oprette nye kunder og bestille overførselsanmodninger, herunder AML-håndtering
- Arbejde i Totalkredits systemer, herunder Xportalen og Ejendomsfinansiering
- Udarbejde investeringsaftaler og mindre opgaver på pensionsområdet
- Håndtere øvrige afledte opgaver i forbindelse med serviceringen af vores gode kunder, herunder ekspedition af serviceopgaver ved skranken
- Sikre kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen
- Sikre tæt samarbejde med privatrådgivere og servicerådgiver
- Øvrige forefaldende praktiske opgaver
Din personlige profil
Vi er på udkig efter dig, der har erfaring med at arbejde med den administrative del på privatområdet eller dig, som er privatrådgiver i dag, men som ønsker at specialisere sig indenfor de administrative processer. Dig, der kan selvstændigt arbejde med ejendomsfinansiering i Xportalen, kan anvende de tilknyttede processer og dig som gerne optimerer på sagsgangen. Dig, der er serviceminded og vægter det gode samarbejde højt.
Din struktur, selvstændighed og dit høje kvalitetsniveau er helt essentiel i en rolle som denne. Du er ansvarsbevidst og kundeminded og tager ejerskab for de opgaver, som passerer dit skrivebord. Du trives med mange bolde i luften og bevarer det gode humør når tempoet er højt. Direkte kundekontakt i samarbejde med de ansvarlige privatrådgivere er en god opgave for dig, og du henter energi i at lykkes med den gode kundeoplevelse.
I Vestjysk Bank i Billund er vi meget teamorienterede og positive af natur. Vi vil værdsætte at få endnu en kollega, der fokuserer på muligheder og finder det motiverende at nå i mål i fællesskab.
Vi tilbyder
En alsidig stilling i et dynamisk miljø med mange spændende opgaver. Du vil have let adgang til sparring med øvrige faglige kompetente kolleger i afdelingen og du vil komme til at arbejde i en afdeling, hvor fagligheden er høj og indflydelse på eget job er stor.
Nærvær, Enkelhed og Handling er vigtige værdier i Vestjysk Bank. Med baggrund heri tilbyder vi ansættelse i en bank, der ønsker at sikre optimale rammer for trivsel og udvikling for alle medarbejdere.
Kulturen i Billund er præget af højt til loftet, engagement og en høj grad af ansvarlighed blandt afdelingens medarbejdere. Vi går gerne den ekstra mil for at levere en professionel rådgivning og service til vores kunder. Vi har nemlig en ambition om at være ”Danmarks stærkeste lokalbank” samt om at fastholde vores placering som en væsentlig aktør blandt pengeinstitutter i Billund og omegn.
Vil du være en del af holdet og har du, hvad der skal til for at være med til at skabe succesen? Så hører vi gerne fra dig.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Filialdirektør Brian Kjeldberg på tlf. 76 70 11 97 eller mail brik@vestjyskbank.dk.
Er du interesseret i udfordringen?
Så lad os høre fra dig. Vi holder samtaler løbende så send en ansøgning hurtigst muligt her:
- Afdeling
- Billund
- Lokationer
- Billund filial
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Billund filial
Servicerådgiver til Billund
Indlæser ansøgningsskema