Supporter Pension og Forsikring
Har du erfaring med Pension/Forsikring, og har du lyst til at indgå i et fagligt stærkt fællesskab? Hos os får du mulighed for masser af indflydelse, udvikling og ikke mindst gode kollegaer.
Back Office Pension og Forsikring er en afdeling kendetegnet ved godt samarbejde og god dynamik. Vi er en sammentømret enhed på 9, der søger en kompetent og nærværende kollega, der sammen med os har lyst til at yde god service og høj kvalitet.
Hos Vestjysk Bank arbejder vi målrettet med at styrke værdikæden, og i det arbejde spiller Back Office en meget vigtig rolle. Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling, samt en spændende hverdag fyldt med administrative opgaver indenfor pension og personforsikring.
Jobbet
Vi er til for vores kunder og kolleger med det formål at give en god oplevelse. Både når det gælder nye eller eksisterende ordninger, samt overførsler af ordninger fra eller til andre pengeinstitutter/pensionsselskaber.
Vi beskæftiger os med alle former for pensionsordninger, som f.eks. aldersopsparing, ratepensioner, livrenter samt personforsikringer.
Typiske arbejdsopgaver:
- Administrative opgaver indenfor pension, herunder oprettelser, ændringer, udbetalinger/opgørelser og dødsboer
- Administrative opgaver overfor SKAT, herunder tilbageførsler, genberegninger, indberetninger, afstemninger og afregninger
- Udarbejdelse af erklæringer på PAL, PBL og Finalafregning til vores eksterne revisor, som vi har et tæt og godt samarbejde med
- Administrative opgaver indenfor personforsikringer, herunder oprettelser, ændringer, opsigelser, afstemninger og afregninger
- Support for afdelingerne
- Ansvarlig sammen med en eller flere i teamet, Forretningen og andre relevante interessenter i og uden for banken, for at holde banken ajour på regler, processer og vejledninger
Hvem er du?
Stillingen kræver at du har erfaring indenfor pension og personforsikring, og gerne fra en support/back office funktion. Alternativt kender du den finansielle verden fra f.eks. rådgiversiden, men vil i stedet gerne arbejde med administrative opgaver.
Derudover er det vigtigt at du:
- Trives med administrative opgaver
- Har lyst til at gøre en forskel og tage ejerskab
- Ønsker at sikre kvalitet og merværdi for vores kunder og kolleger
- Er positiv og serviceminded, og har smil i stemmen
- Kan arbejde selvstændigt og målrettet
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Vestjysk Bank sætter vi pris på nærvær, enkelhed og handling. Vi tilbyder en arbejdsplads, der har optimale rammer for trivsel og udvikling, og som altid tager udgangspunkt i den enkelte.
- En arbejdsplads med høj kundetilfredshed og medarbejdertrivsel
- Vi prioriterer udviklingsmuligheder gennem sidemandsoplæring, e-læring, kurser og efteruddannelse
- Vi tilbyder en god pensionsordning, ekstra ferieuge, 5 omsorgsdage, ekstra ferietillæg, samt sundheds- og tandforsikring
- Mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen
- Stor fleksibilitet i din hverdag. Det er afgørende for os, at du har en god balance mellem familie- og arbejdsliv
Så har du lyst til at være nærværende og medvirke til at skabe ”Danmarks stærkeste lokalbank” – så er Vestjysk Bank et godt arbejdssted for dig.
Spørgsmål
Du velkommen til at kontakte Teamleder for Back Office Pension og Forsikring, Diane Dupont på tlf. 9663 2184 eller dd@vestjyskbank.dk.
- Afdeling
- Back Office
- Lokationer
- Herning (Dalgas Alle)
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 18. august 2025
