Erhvervsrådgiver til Erhvervsforeninger & Partnerskaber
Bliv Erhvervsrådgiver i vores nyoprettede Enhed Erhvervsforeninger & Partnerskaber i Jylland. Byg stærke relationer og rådgiv erhvervsforeninger – vær med til at sætte en ny satsning i gang.
Erhvervsforeninger & Partnerskaber er en nyoprettet enhed, hvor vi pt. forventer at skulle være 10 medarbejdere indenfor rådgivning og support. Vi er et nationalt team, med kontor i Aarhus, Vejle, Esbjerg, Odense og København.
Erhvervsforeninger & Partnerskaber er en del af foreningsområdet, som tæller kollegaer fra Boligforeningscenter, Frivillige foreninger, Produkter & Koncepter samt Pantebreve.
Om rollen
Som Erhvervsrådgiver i Erhvervsforeninger & Partnerskaber får du ansvaret for en portefølje af erhvervsforeningskunder. Erhvervsforeninger er kunder som fagforeninger, moderorganisationer inden for sport, kultur samt hjælpe- og nonprofitområdet, fonde og legater, menighedsråd og religiøse foreninger samt selvejende institutioner. Kundesegmentet består af erhvervsforeninger med mere end fem ansatte og/eller en kredit over 250 tDKK.
Din primære opgave er at opbygge, udvikle og vedligeholde stærke relationer til mindre og mellemstore erhvervsforeningskunder - primært i området fra Aarhus til den nordlige del af Jylland. Rollen rummer både rådgivning, opsøgende salg, og du bliver en central del af en ny og strategisk vigtig satsning, hvor du får mulighed for at præge både forretningsmodel og arbejdsgange.
Dine vigtigste opgaver:
Ansvar for en portefølje af erhvervsforeninger, hvor du fungerer som primær rådgiver
Levering på de samlede mål for Erhvervsforeninger gennem vækst på eksisterende kunder, særligt kapitalforvaltning, og tiltrækning af nye kunder
Proaktiv identifikation og opsøgende arbejde i forhold til nye forretningsmuligheder
Helhedsorienteret finansiel rådgivning, herunder kreditvurdering og løsninger inden for likviditet, investering og finansiering i samarbejde med bankens specialister
Generering af leads til øvrige forretningsområder i banken
Udarbejdelse af kreditindstillinger og sikring af kreditkvaliteten i porteføljen
Bidrage til udvikling af processer og effektivitet internt i afdelingen
Aktiv deltagelse i realiseringen af vores ambition om at være Danmarks Foreningsbank
Da Erhvervsforeninger & Partnerskaber er en nyoprettet enhed, vil en del af dine opgaver i opstartsfasen være flytning af erhvervsforeningskunder fra andre afdelinger i banken.
Om dig
Du har solid erfaring med rådgivning af erhvervskunder og besidder en stærk kompetence inden for dybdegående kreditvurdering af erhvervsforeninger. Samtidig evner du at analysere, vurdere og konstruktivt udfordre kundens forretningsmodel samt identificere udviklingsmuligheder. Med en udtalt kommerciel forståelse arbejder du målrettet mod at skabe lønsom vækst, og du inddrager sikkert relevante specialister for at sikre helhedsorienterede og værdiskabende løsninger.
Vi forventer, at du:
er udadvendt og i stand til at skabe stærke relationer
trives med opsøgende arbejde og kundetiltrækning
arbejder selvstændigt og er kreditmæssigt stærk
er ambitiøs og resultatorienteret uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet
er en teamplayer, der arbejder på tværs af bankens områder
er initiativrig, forandringsvillig og trives med ansvar
kan prioritere og arbejde struktureret
har stærke erhvervsfaglige kompetencer
har interesse for – og gerne erfaring med – erhvervsforeninger
er tillidsvækkende, empatisk og god til at sætte dig i kundens sted
Du har en relevant erhvervsøkonomisk uddannelse – fx bachelor, HD i regnskab eller finansiering, kandidatgrad eller tilsvarende. Alternativt kan solid og længerevarende erfaring kompensere for formel uddannelse.
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er en landsdækkende bank med hovedsæde i Aabenraa skabt ved en fusion af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i 2025. I AL Sydbank bliver du del af et fællesskab med over 4.000 kolleger fordelt i hele landet og det nordlige Tyskland.
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
Spørgsmål
Vi afholder samtaler løbende. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Jenny Löfqvist-Lauenborg på 21 70 96 45 / 38 48 41 95 / mail: jelo@al-bank.dk.
- Afdeling
- AL Sydbank
- Lokationer
- Aarhus (Åbyhøj)
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 24. juni 2026